Flyttede tilbage på landet ved Vojens

Melissa McCann Thomsen og Jørgen Seeberg er netop flyttet til Nustrup ved Vojens sammen med deres dreng på 3 år og datter på ni måneder efter knap 15 år i det østjyske.

Jørgen Seeberg er født og opvokset på Fjellumgaard i Nustrup ved Vojens. Her driver hans far økologisk landbrug med 150 mælkekøer. Her har hans farfar drevet landbrug. Og her kommer Jørgen også til at drive landbrug. I sensommeren flyttede hele familien til Sønderjylland og er nu i gang med en større renovering af stuehuset, der efter planen står klar midt i december. Fra 1. januar 2019 forpagter Jørgen den fædrene gård og kaster sig ud i landbruget, selvom både han og Melissa egentligt er uddannede cand.linc.merc.

– Vi er begge opvokset på landet og købte hus i Gl. Brabrand ved Aarhus for tre år siden, hvor vi var tæt på søer, marker og køer, der græssede, så vi kunne vise vores børn noget af det, vi selv kendte fra sin barndom, men reelle værdi, som vi synes, det har at vokse op på landet, savnede vi, forklarer Melissa.

Hang i en klokkestreng
Melissa og Jørgen havde talt om, at de på et tidspunkt ville flytte ’rigtigt’ på landet, men tiden var først moden efter et par år i huset i Gl. Brabrand. Både Jørgen og Melissa pendlede fra Aarhus til jobs i henholdsvis Kolding og Randers, så kom barn nummer et, siden barn nr. to og så den for mange småbørnsforældre berømte klokkestreng.

– Vi ville se, om der var andre veje at gå. Vi levede et liv, hvor vi så hinanden for lidt i hverdagen. Vi levede for weekenderne. Ellers skulle vi nå at hente børn og handle før lukketid, samtidig med, at vi brugte rigtig meget tid på transport til og fra arbejde. Og jeg var kørt død i mit stillestående arbejde, fortæller Jørgen, der til gengæld fandt glæde i det fysiske arbejde med at renovere parrets hus.

– Det var tydeligt, at Jørgen var i sit rette element med projekterne omkring renoveringsarbejdet. Her var noget, han var glad for. Det satte nok også gang i tanken om at komme væk fra skrivebordet, samtidig med, at vores værdier ændrede sig, da vi fik børn. Man tænker på, hvad en god barndom har været for en selv. Jeg er selv opvokset i det mest naturskønne område i Tjele i Midtjylland, hvor jeg tilbragte meget tid på en lokal gård, så det var ikke fjernt for mig at flytte hertil, siger Melissa.


Mangfoldighed og varme
I foråret tog parret en radikal beslutning, satte huset i Aarhus til salg og lavede en aftale med Jørgens forældre om at forpagte gården fra 1. januar 2019.

– Nu prøver vi det her af og ser, om vi får en bedre hverdag end den, vi kommer fra. Vi har et realistisk syn på det, for det at drive et landbrug er ikke ren Morten Korch. Der er plusser og minusser ved det, men lige nu er Melissa på barsel, inden hun skal finde et nyt job. Med Melissas profil inden for kommunikation og markedsføring, vil hendes kommende job med stor sandsynlighed komme til at kræve minimum en halv times kørsel ud og tibage. Men for mig kommer der til at være fleksibiltet på en anden måde, end når man sidder på et kontor 100 km væk, siger Jørgen.

Også økonomien har haft betydning for parrets valg om at flytte længere sydpå.

– Penge skal ikke styre alt, men det kom de til. Vi talte meget om penge i Aarhus, hvor leveomkostningerne er meget høje, både i forhold til bolig og institution. Her koster tingene kun det halve og det betyder meget. Her har vi også mulighed for, at Melissa kan gå på deltid. Det kan vi økonomisk tillade os på en anden måde nu, hvis det er det, vi vil. Selvfølgelig er vi ikke omgivet af cafeer og kulturtilbud over det hele her, men man får uendelig meget mere for pengene. Og så starter vi bilen op en gang imellem, hvis vi vil til Aarhus. Vi har taget et fravalg af byen i det daglige og vælger den til, når vi har brug for den ind imellem, konstaterer Jørgen.

– Og så er der altså meget lysere i provinsen, end man tror. Vi har nok alle sammen prøvet at køre igennem nogle lidt mørke landsbyer og tænkt: ’Her sker ikke så meget’, men det gør der, når man bor her. Jeg var da spændt på, hvad der mødte mig, men her er virkelig meget varme og man kommer hinanden ved. Der er et virkelig stærkt fællesskab og en mangfoldighed, hvor man taler sammen på kryds og tværs. Folk bakker meget op om at holde liv i købmanden, gymnastikholdet og børnehaven. Der er fællesindsamlinger og frivillige børn, der omdeler en lokal Nustrup-avis. Det glæder os at se, der er nogle, der gider gøre sig umage med sådan nogle ting. Man samler sig meget, fortæller Melissa.

En bevægelse væk fra storbyerne
Flere af parrets venner er også rykket ud af storbyerne for at gå ned i tempo.

– Jeg tror, der er mange børnefamilier, der føler, de lever i et hamsterhjul. Man føler, man skal være en del af alle cafeerne og bymiljøet, man bruger lang tid på at pendle til arbejde ud og ind af en storby, lave madplaner og indkøbsplaner og halser hele tiden lige lidt bagefter. Man er meget i drift hele tiden, siger Melissa.

– Det virker som om, der er en bølge lige nu med børnefamilier, der flytter ud af de store byer og ud på landet, køber en nedlagt ejendom og har det fedt der. Jeg har tidligere ikke kunne se mig selv i det, men det kan jeg nu. Det virker som om, der stille og roligt er en bevægelse i gang, hvor folk flytter ud. Jeg tror, folk opdager, at tid er meget værdifuldt, især med små børn og og for nogle af os med små børn, bruges den tid bedst i naturen og måske i et lidt lavere tempo. Kulturtilbuddene her er godt nok færre, men netop det tvinger os også ned i gear, forklarer Jørgen.

 

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin