Vennepar flyttede i bofællesskab

Hverken Louise og Hugin Virkelyst Johannesen eller Thomas Lund og Mette Skøtt ønskede at bo i et klassisk parcelhus med ligusterhæk, da de hver især skulle finde bolig i Haderslev. Løsningen blev et bofællesskab på et nedlagt landbrug i Kvistrup, hvor venneparret bor med deres tilsammen fem børn i alderen ½ -seks år.

For to år siden flyttede Louise og Hugin Virkelyst Johannesen og deres søn, Harald (4 år), ind på Kvistgården 33 i landsbyen Kvistrup udenfor Haderslev. Det gjorde venneparret Thomas Lund og Mette Skøtt med hendes to drenge fra et tidligere forhold, Hugo (6 år) og Otto (4 år). Siden er to børn kommet til, et i hver familie.

Mens Mette Skøtt altid har boet i Haderslev og mødte – og blev genforelsket – i sin barndomskæreste, Thomas Lund, til en jubilæumsfest på parrets gamle skole, har Hugin og Louise Virkelyst Johannesen derimod boet i København i en årrække.

– Vi besluttede os for at flytte fra København, fordi vi havde en drøm om at prøve at bo på en anderledes måde, f. eks. på en gård. Vores venner, Mette og Thomas, havde etableret sig i Haderslev og boede inde i byen. Vi boede til leje i Øsby, mens vi ledte efter arbejde og skulle kigge på bolig. Den lokale præst foreslog, vi skulle kigge på gården i Kvistrup, men den var for stor og dyr for os, fortæller Hugin Virkelyst Johannesen, der arbejder som skolelærer.

Et nært familieliv
Under en hyggelig rødvinsaften med vennerne kom venneparret til at tale om gården – og begyndte at drømme: Om de muligheder, den gav og om, hvordan det ville være at dele gården op i to boliger og bo sammen på gården i et bofællesskab. En fremvisning blev booket, alle fire voksne blev forelskede i stedet og besluttede sig for at købe gården, der her to år efter er delt op i to boliger.

– Det var ret vigtigt for mig, at vi flyttede et sted hen, hvor vi ikke boede alene. Vi havde ikke råd til at købe et hus i København og overvejede, om vi skulle bo i en by i nærheden af hovedstaden, men så ville vi igen starte forfra og stå uden et netværk. Det havde vi ikke lyst til. For mig er det vigtigt, man har nogen, man kan dele hverdagen med, også når der er travlt og man ikke lige kan nå at handle. At andre lige kan træde til og man har familier og venner, der kan hjælpe i det daglige. Jeg havde ikke lyst til at stresse rundt i København for at nå det hele og se mine børn i to timer, siger Louise, der arbejder som pædagog.

Thomas Lund havde derimod ikke forestillet sig, han skulle tilbage til Haderslev:

– Jeg har boet flere år i København og kunne slet ikke forestille mig, jeg skulle tilbage til Haderslev og omegn og slet ikke Kvistdrup. Jeg skulle ud i verden og bo i en storby. Jeg var også den mest skeptiske i starten og hang i bremsen, indtil vi så stedet. Men jeg elsker jo også at fordybe mig i gamle møbler og ting med historie, og jeg havde også forestillet mig, at jeg skulle bo i en træhytte, når jeg blev gammel. Det skifte skete så bare lidt før, forklarer Thomas, der er selvstændig videofotograf.

To boliger på en matrikel
Når de to vennepar møder andre, der hører om bofællesskabet, bliver de ofte spurgt ind til, hvordan de bor og hvor meget, de er sammen. Og hvordan det i det hele taget går med at bo så tæt sammen.

– Det er gået rigtig godt, synes vi. Der har selvfølgelig været nogle små bump undervejs, men det har vi også talt om, der ville komme, i og med vi alle sammen boligmæssigt kom fra en meget privat konstellation til åbne døre næsten overalt, fortæller Louise Virkelyst Johannesen.

I stedet for at dele huset op imellem de to boliger med en væg, har de to familier valgt at sætte en dør imellem sig. Når den er åben, er der frit spil – så løber børnene frem og tilbage og har hele huset som legeplads. En gang om ugen spiser de to familier typisk også sammen.

– Vi har kunnet se de samme muligheder ved at bo i et bofællesskab i huset, men det har været forskelligt, hvad vi har lagt vægt på. For mig har det også været en bonus, at man kan holde jule- og loppemarked og måske på sigt leve af at åbne gården op for lokalmiljøet. Jeg vil gerne lære vores børn, at det er fedt at mødes med en masse andre mennesker. Og så er jeg virkelig glad for området her og hvis man gerne vil bevare det, skal man sørge for, der er noget herude at samles om, fortæller Mette Skøtt, der arbejder som pædagog.

– Vi har f. eks. også lagt matrikel til en shelterplads, som hører til Camino Haderslev Næs, der går forbi, fordi vi godt kan lide, der er noget liv her, siger Hugin Virkelyst Johannesen.

Meget hus for pengene
Begge vennepar er enige om, at det var den rigtige beslutning at flytte i bofællesskab i Kvistrup og glæder sig over det, de har fået ved at flytte tilbage til Haderslev:

– For mig er det vandet. Det er fantastisk at bo så tæt på vandet. Haderslev er en havneby og jeg er sejlerbarn og har besøgt fjorden og byen som barn. Nogle steder koster det en halv arm at bo så tæt på vandet. Man kan ikke se vandet herfra, men gå ned til det, for fjorden er halvanden kilometer væk.

– Her er natur og et frirum og plads til at lave bål i haven. Vi er også tættere på Louises forældre i forhold til børnene. Og så spillede prisen selvfølgelig også ind: At vi havde råd til en stor bolig med mange muligheder og kunne få meget for pengene, siger Hugin Virkelyst Johannesen, mens Mette Skøtt supplerer:

– Og det gør man. Man får vildt meget for pengene, hvilket også betyder noget for ens arbejdsliv. Vi kender mange selvstændige, der kører deres eget – det er der mulighed for her med billige boliger og det ser ud til, Haderslev er stedet, hvor man kan starte sit eget op. Og så synes jeg også, at Haderslev som by kan noget. Der er gang i ret mange ting, der er mange legepladser midt inde i byen og Dyrehaven har meget at byde på. Man kan godt savne, at der er mere liv i gågaderne efter 17.30, men det er til gengæld nogle virkelig lækre butikker, vi har her, siger hun.

 

 

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin